Sjïdtemegievlieh soptsestieh

Ij leah iktesth aelhkie gaavnehtidh man båeries akte gåetie lea. Viehkine aalterem vihtiestidh jaepiegievlide Saemiedigkie lea gåetieh gaavneme mah leah sagke båarasåbpoe goh lij voestegh aerviedamme.

Stabburet på Fjelltun (Foto Sametinget).jpg

Vååjni buvrie eekesne Fjelltun Siellakvuotnesne lij mahte 50 jaepieh båarasåbpoe goh lij voestegh aerviedamme. Guvvie: Saemiedigkie

Ođas | Almmuhuvvon , ođasmahtton

Saemiedigkien gåetievaarjelimmieprosjekte saemien gåetieh registrerede mah leah tseegkesovveme 1917 jallh aarebi, jïh man dan gaavhtan leah jïjtsistie vaarjelamme. Akte dejstie gåetijste Siellakvuotnesne /Salangen gaavnebe, eekesne Fjelltun. Daesnie akte buvrie maam voestegh vïenhti lij tseegkesovveme 1800-låhkoen minngiegietjesne, jallh 1900-låhkoen aalkovisnie. Viehkine aktede vuekeste mij gohtjesåvva dendro-dateradimmie – sjïdtemegievliedateradimmie- meehti vihtiestidh buvrie raaktan lij bigkesovveme ovrehte 1845/56, jïh ij leah dan gellie jeatjah saemien gåetieh mah leah dan båeries.

– Doh jeanatjommesh dejstie ovrehte 900 gåetijste mejtie mijjieh registreradamme leah tseegkesovveme 1800-låhkoen minngiegietjesne jïh 1900-låhkoen aalkovisnie, jïh dan åvteste lissie sjollehke gosse dan båeries gåetieh gaavnebe goh daate gåetie Siellakvuotnesne/Salangen, Mia De Coninck jeahta, prosjekten åvtehke Saemiedigkien gåetieregistreradimmieprosjektesne.

Dendro-ekologe Andreas Krichhefer, mij stillemen mietie Saemiedigkeste lea dïmperen aalterem goerehtamme dïmperasse. Mænngan gåetiem goerehtamme ålkoelistie, dellie bovresjimmiepryövah vaalta mah maehtieh maam akt jiehtedh ij ajve gåetien aalteren bïjre, men aaj ïebni jïh kvaliteeten bïjre. Daate dorjesåvva viehkine möönsterem sjïedtemegievline ryöknedh jïh analyseradidh. Vuesiehtimmien gaavhtan akte baahke giesie sæjhta gamte sjïdtemegievliem vedtedh, mearan akte galme giesie sæjhta giedtsies sjïdtemegievliem vedtedh.

Boreprøver stabbur (Foto Andreas Kirchhefer).jpg

Sjïdtemegievlieh buvreste eekesne Fjelltun Siellakvuotnesne (Guvvie: Andreas Kirchhefer)

Dehtie buvreste Siellakvuotnesne pryövah vaaltasovvin golme såekiestoehkijste, jïh pryövah vuesiehtin dah lin tjoehpedamme jaepiej 1844-46. Buvriem seapan bigkin varke dan mænngan.

– Dïmpere akte vyörtegs ïebne maam maaje gellien aejkien nuhtjin. Dan åvteste gellie gåetieh mah stoehkh utnieh ovmessie aalterigujmie. Maehtebe maam akt lïeredh guktie almetjh dejpeli gåetieh jïh ïebnh gorredin jïh orresistie nuhtjin, faageåvtehke Saemiedigkien gåetievaarjelimmiegoevtesisnie Elin Rose Myrvoll jeahta.

Melen årstall.jpg

Dïmpere akte vyörtegs ïebne maam maaje gellien aejkien nuhtjin. Dan åvteste gellie gåetieh mah stoehkh utnieh ovmessie aalterigujmie.  (Foto: Andreas Kirchhefer)

Jienebh fåantoeh man åvteste daam vuekiem nuhtjie. Maahta årrodh dan åvteste jueriedisnie man båeries gåetie lea jïh mejtie dïhte lea tseegkesovveme vaarjelimmieraasten 1917 åvtelen jallh mænngan, jallh juktie vihtiestimmiem åadtjodh njaalmeldh bïevnesijstie aalteren bïjre.

Dejstie ovrehte 900 vaarjelamme gåetijste ajve sjïdtemegievliepryövah vaaltasovveme 14 gåetijste. Sjïdtemegievlie-dateradimmieh leah dorjesovveme daejnie tjïeltine (jïh man gellie gåetieh parentesesne): Gáivuotna/Kåfjord (2), Ivgu/Lyngen (2), Báhccavuotna/Balsfjord (3), Siellakvuotna/Salangen (2) jïh Kárášjohka/Karasjok (5).

– Gegkiestibie mijjieh maehtebe daam vuekiem nuhtjedh aaj båetijen aejkien juktie veelebe bïevnesh åadtjodh dej jïjtsistie vaarjelamme saemien gåetiej bïjre, Mia De Coninck jeahta.

KULTUVREMOJHTESELAAKE: Kultuvremojhteselaaken mietie § 4 mubpie lïhtse, saemien gåetieh 1917 raejeste jallh båarasåbpoe leah jïjtsistie vaarjelamme.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!