Gïele

Gïele akte vihkeles kultuvreguedtije jïh identiteetemïerhke. Akte vihkeles almetjereakta lea nuepiem utnedh jïjtse gïelem nuhtjedh, jïh goh aalkoealmetjh saemieh lissine reaktam utnieh lissie vaarjelimmiem utnedh sijjen gïeleste.

Gïelevåhkoe 2019

Daatoe: rïhkeden/golken 21. b.– rïhkeden/golken 27. b. 2019

Sijjie: Abpe laante

Gïese: Amma gaajhkesh dovnesh leah bööresovvem

Datne naan aejkien onterdamme man åvteste saemien ij leah våajnoes tsïegline, mielhkiepaahkine jallh gaskeviermesne? Daejnie datne Gïelevåhkose 2019 bööresovveme! Årrode meatan gïelelutnjemisnie!

21.10
27.10

Gïelevåhkoe 2019

Ulmie Gïelevåhkojne lea statusem lutnjedh saemien gïelide, jïh daajroem saemien gïeli jïh kultuvren bïjre lutnjedh abpe siebriedahkesne. Raaktan daan våhkoen saemien gïelh edtjieh govledh jïh vååjnedh gaajhkem lehkiem.

Daatoe: Rïhkeden/golken 21. b.– rïhkeden/golken 27. b. 2019

Sijjie: Abpe laante

Gïese: Amma gaajhkesh dovnesh leah bööresovvem

Datne naan aejkien onterdamme man åvteste saemien ij leah våajnoes tsïegline, mielhkiepaahkine jallh gaskeviermesne?

MIJ GÏELEVÅHKOE?

Gïelevåhkoe akte aktivyöki barkoe juktie saemien gïelh våajnoes darjodh jïh daajroem saemien gïeli bïjre lissiehtidh abpe siebriedahkesne. Privaate jïh byögkeles institusjovnh, jieleme, årganisasjovnh jïh jeatjah aktöörh haastasuvvieh saemien gïelh våajnoes darjodh raaktan daan våhkoen. Ektesne stuerebe dïedtem vaeltebe juktie gïelh govloeh, vååjnoeh jïh åtnasuvvieh gaajhkine siebriedahkesuerkine.

MEJNIE MAEHTEDE VEAHKAHTALLEDH?

Dam gïeleldh jïh kulturelle gellievoetem Nöörjesne vuesiehtidh, sæjhta meatan årrodh pruvviem sjugniedidh saemien jïh nöörjen siebriedahken gaskem.

Naakede destie maam maahta darjodh:
• Saemien sisvegem darjodh dovne saemiej jïh daaroej vööste
• Saemien gïelh jïh kultuvrem joekehtslaakan åvtese lutnjedh
• Buerie båeteme tjaeledh saemiengïelesne
​​​​​​​• Bïevneseplakaatem aaj saemiengïelesne darjodh
​​​​​​​• Maam akt/abpe dijjen nedtesæjroem jarkoestidh akten dejstie saemien gïelijste
​​​​​​​• Plaerien/magasijnen/tjaalegen voestes sæjroem saemien gïelesne utnedh
​​​​​​​• Gïeleprïhtjhgåetiem, konserth, håalomh, gïelebiesiem, spïeleiehkedem, filmeiehkedem, lohkemeståantem, histovrijeiehkedem jïh vielie öörnedidh
​​​​​​​• Menyjh, bïevnesetjaalegh jïh plearoeh darjodh saemien gïelesne

Gaajhkh dåarjoeh buerie båeteme!

Dagke dov leah jeatjah hijven åssjalommesh jïh sïjhth meatan årrodh Gïelevåhkosne?

Tjaelieh diekie giellalokten@samediggi.no, jallh gaskesadth dov lïhkemes gïelejarngem!

Årrode meatan saemien gïelh våajnoes darjodh!

#giellavahkku #giellavahkko #gielevåhkoe​​​​​​​

Lohkh vielie: Gïelevåhkoe 2019

Mij Gïelevåhkoe?

Ulmie Gïelevåhkojne lea statusem lutnjedh saemien gïelide, jïh daajroem saemien gïeli jïh kultuvren bïjre lutnjedh abpe siebriedahkesne. Raaktan daan våhkoen saemien gïelh edtjieh govledh jïh vååjnedh gaajhkem lehkiem,

Gïelevåhkoe akte aktivyöki barkoe juktie daajroem saemien gïeli bïjre våajnoes darjodh jïh lissiehtidh abpe siebriedahkesne. Privaate jïh byögkeles institusjovnh, jieleme, årganisasjovnh ïih jeatjah aktöörh bööresuvvieh saemien gïelh våajnoes darjodh raaktan daan våhkoen. Ektesne aktem stuerebe dïedtem vaeltebe ihke saemien gïelh govloeh, vååjnoeh jïh åtnasuvvieh gaajhkine siebriedahkesuerkine.

Gïelevåhkoe akte bielie Saemiedigkien guhkiebasse gïelebarkoste – Gïelelutnjeme, jïh lea aaj Saemiedigkien åejviemïerhkesjimmie EN:n gaskenasjonaale jaepeste aalkoealmetjegïelide.

Man åvteste Gïelevåhkoe vihkeles?

Jalhts gïele lea håvhtadamme nåhkedidh, saemien gïelh jåerhkieh kreeptjedidh. Nov lea håhkoe. Akte sjïdtije voerkesvoete saemiej gaskem gïelen jïh gïeleveeljemen bïjre, jïh jiene jienebh veeljieh meatan årrodh kuvsjine juktie gïelem bååstede vaeltedh maam aarebi boelvh leah dasseme. Dajvine gusnie saemien ij leah åtnosne orreme akte jallh göökte boelvh, noere geerve almetjh daelie gïelem bååstede vaeltieh jïh vååregelaakan pryövoeh dam guhkiebasse vedtedh sijjen maanide. Akte orre boelve saamastallije maanajgujmie sjïdtedeminie.

Nöörjen siebriedahke aaj saemien kultuvrem faarhmestamme, jïh saemieh abpe laantesne stuerebe jååhkesjimmiem sijjen kultuvrese jïh sijjen gielide dååjroeh. Ïedtje saemien siebriedahkese lea stoerre, jïh tïjje akten ektie aktivyöki gïelebarkose ij lij maahteme buerebe årrodh.

Maam datne maahtah darjodh?

Beapmoelæstoem saemien gïelese jarkoestidh dennie voenges prïhtjhgåetesne, gïeleprïhtjhgåetiem öörnedidh jallh Gïelevåhkoen plakaatem dov klaasesne gævnjoestidh.

Dagke dov leah jeatjah hijven åssjalommesh  jïh sïjhth meatan årrodh Gïelevåhkosne?

Tjaelieh diekie giellalokten@samediggi.no, jallh gaskesadth dov lïhkemes gïelejarngem!

Jienebh dejstie saemien gïelejarngijste sijhtieh Gïelevåhkoem mïerhkesjidh, sïjhth mejnie akt dåarjodh jallh åssjalommesh åtnah, gaskesadth maaje dejgujmie.

Daesnie gaskesebïevnesh gaajhkide saemien gïelejarngide Nöörjesne gaavnh

Tjaangesth mijjen Facebook-eventem juktie orrestamme saernieh lohkedh!

Lohkh vielie: Mij gïelelutnjeme?
Lohkh vielie: Aalkoealmetjegïeli gaskenasjonaale jaepie - IYIL 2019

Veedtjh saerniesïetelem, viehkehth mijjem dïjrem burredh!

Gïelevåhkoe - plakat PDF | 1.965 MB

Hjertespråket/Vaajmoegïele/Vájmo giella/Váibmogiella

Saemien gïelemoenehtse salkehtimmiem NOU 2016: 18 - Vaajmoegïele bæjhkoehti golken 10. b. 2016.

Salkehtimmien ulmie lea orreme råajvarimmieh vuarjasjidh jïh raeriestidh juktie funksjonelle jïh seammavyörtegs byögkeles dïenesjh saemien gïelesne gorredidh.

hjertespråket.png
19.9
21.9

Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen deltar og holder innlegg på Samisk Ungdomskonferanse i Snåsa torsdag 19 september 2019. Ungdomskonferansen arrangeres i forbindelse med den sørsamiske høstfestivalen Tjaktjen Tjåanghkoe 2019, som arrangeres i Snåsa 19.- 22. september 2019 og setter fokus på sørsamisk språk og kultur. Tema for ungdomskonferansen er språk og karrierevalg.

Senere samme dag deltar Mikkelsen på fagseminar, der han har et innlegg om urfolksspråkåret. Årets fagseminar har tittelen «Gïele lea faamoe – Power of language», dette med utgangspunkt i FNs internasjonale år for urfolkspråk i 2019 og Sannhetskommisjonens arbeid.

21.2.2019
Last ned

Gielelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten, Sametingets strategier for samiske språk

09.10.2016
Last ned

NOU 2016: 18 Kortversjon, fire språk/NOU Nöörjen byögkeles salkehtimmie 2016: 18/VAT Vuona almulasj tjielggidusá 2016: 18/NAČ Norgga almmolaš čielggadeamit 2016: 18

Forslag til lovverk, tiltak og ordninger for samiske språk
Raeriestimmie laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide
Oajvvadusá láhkamærrádusájda, dåjmajda ja årnigijda sámegielaj vuoksjuj
Sámegielaide evttohuvvon láhkamearrádusat, doaibmabijut ja ásahusat

Saetniesvoeth saemien gïeli bïjre

Doh saemien gïelh mah jeenjemes åtnasuvvieh daan biejjien leah noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien. Pijtesaemien jïh luvliesaemien leah aktene orrestimmieboelhkesne Nöörjesne.

Saemien gïeledajvh leah aerpievuekien mietie bieline Nöörjeste, Sveerjeste, Såevmeste jïh Russlaanteste. Rijhkeraasth leah gïeleraasti dåaresth.

Gaskenasjonaale ektiedimmesne gaajhkh saemien gïelh leah gohtjesovveme håvhtadihks, itjmies håvhtadihks jallh mahte nåhkehtamme gïelh.

Saemien gïelh leah vaarjelamme gaskem jeatjah daejstie laakijste, ILO-konvensjovne169, Nöörjen maadthlaake, Sijjienommelaake, Saemielaaken gïelenjoelkdassh Nöörjesne jïh ööhpehtimmielaaken tjïrrh.

Gaskenasjonaale suerkesne saemien gïelh leah vaarjelamme gaskem jeatjah noerhtelaanti gïeledeklaraasjovneste jïh European Charter for Regional and Minority Languages.

 Vuartesjh jienebh saetniesvoeth saemien gïeli bïjre gaskeviermiesæjrosne  Store norske leksikon.

21.2.2019
Last ned

Gielelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten, Sametingets strategier for samiske språk

12.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

10.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Saemien sijjienommh

Sijjienommelaake nænnoestimmieh vadta sijjienommi bïjre byögkeles åtnosne. Laake faamoem åtna abpe laantesne jïh dan åvteste aaj abpe saemien gïeledajvesne. Sijjienommelaake edtja saemien sijjienommh gorredidh nasjonaale laaki jïh gaskenasjonaale latjkoej jïh konvensjovni mietie. Krïevenasse lea sijjienomme lea reaktoelaakan tjaaleme jïh åtnoe saemien væhtijste.

Saemiedigkien sijjienommedïenesje:

Saemiedigkien sijjienommedïenesje bïevnesh jïh viehkiem faalehte barkosne saemien sijjienommigujmie.

Gaajhkh staateles, fylhkentjïelten jïh tjïelten årgaanh mah edtjieh tjaelemevuekieh sijjienommide nænnoestidh, edtjieh aamhtesem buektedh sijjienommedïenesjasse.

Gaskesadth Saemiedigkiem jis dov leah gyhtjelassh sijjienommi bïjre, e-påaste jallh ringkh +47 78 47 40 00.

Saemien gïeli reeremedajve

Saemien gïeli reeremedajvesne saemien jïh nöörjen leah mïrrestalleldh gïelh. Daate sæjhta jiehtedh gaajhkesh reaktam utnieh viehkiem åadtjodh saemien gïelesne gosse gaskesem vaeltieh byögkeles etaatigujmie saemien gïeli reeremedajvesne.

Saemien gïeli reeremedajve lea:

Finnmaarhke:
Guovdageaidnu/Kautokeino
Kárášjohka/Karasjok
Deatnu/Tana
Unjárga/Nesseby,
Porsáŋgu/Porsanger 

Romsa:
Gáivuotna/Kåfjord
Loabák/Lavangen

Nordlaante:
Divtasvuodna/Tysfjord
Aarborte/Hattfjelldal

Trööndelage:
Snåase/Snåsa 
Raarvihke/Røyrvik 
Røros

Doh njieljie noerhtemes fylhkentjïelth Finnmaarhke, Romsa, Nordlaante jïh Trööndelage aaj meatan reeremedajvesne.

Reaktah

Saemien åålmegedåehkie Nöörjesne edtja maehtedh sov gïelem, kultuvrem jïh sov siebriedahkejieledem gorredidh jïh evtiedidh.

  • Gaajhkesh reaktam utnieh vaestiedassem åadtjodh saemien gïelesne gosse gaskesem vaeltieh aktine   voenges byögkeles årgaanine saemien gïeli reeremedajvesne.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh saemien nuhtjedh reaktasuerkesne.
  • Gaajhkesh mah sijhtieh saemien nuhtjedh voenges jïh regijonaale byögkeles healsoe- jïh   sosijaaleinstitusjovnine reeremedajvesne, reaktam utnieh viehkiem åadtjodh saemien gïelesne.
  •  Saemien maanah maanavaarjelimmien hoksen nuelesne reaktam utnieh sijjen ietniengïelem nuhtjedh.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh individuelle gyrhkeles dïenesjh åadtjodh saemien gïelesne Nöörjen gærhkoen    åålmeginie reeremedajvesne.
  • Barkijh aktene voenges jallh regijonaale byögkeles årgaanine reeremedajvesne reaktam utnieh   permisjovnem åadtjodh baalhkine juktie daajroem saemien gïelesne ribledh gosse årgaane dagkeres   daajroem daarpesje.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh lïerehtimmiem åadtjodh saemien gielesne maadthskuvlesne jïh    jåarhkeskuvlesne.

Laakh jïh mieriedimmieh saemien gïeli bïjre

Laake Saemiedigkien bïjre jïh jeatjah saemien reaktatsiehkiej bïjre (saemielaake):

Kapihtele 3. Saemien gïelh.

Mieriedimmieh mah leah ektiedamme Laakese Saemiedigkien bïjre jïh jeatjah saemien reaktatsiehkiej bïjre (saemielaake) mah leah saemien gïeli bïjre:

Forskrift til sameloven (lov 12. juni 1987 nr. 56) om forvaltningsområdet for samisk språk

Forskrift til samelovens språkregler

Forskrift til rett om opplæring i samisk

Laake sijjienommi bïjre:

Lov om stadnamn

Forskrift til lov om stadnamn

Saemien gïelegaaltije

Saemiedigkieh Sveerjesne, Såevmesne jïh Nöörjesne aktem golmenjaepien raastendåaresth laavenjostoeprosjektine nïerhkin. Jåarhkeprosjekte Saemien Gïelegaaltije lea saemien åålmegi ektie jïh seamma tïjjen bijjemes nænnoestimmieårgaane gyhtjelassine mah leah saemien gïeli bïjre.

09.10
10.10

Saemiedigkieh gïeleseminaarem Inarisnie

Programme Saemiedigkien ektie gïeleseminaarese lea bæjhkoehtamme jïh registreradimmie lea ræhpas.

Saemiedigkieh gïeleseminaarem öörnedieh Anarisnie golken 9. -10. b. 2019, mij lea joekoen dejtie mah saemien gïeligujmie berkieh: jarkoestæjjah, toelhkh jallh jeatjah gïelebarkijh. Seminaare öörnesåvva laavenjostosne Saemiedigkiej gaskem Nöörjesne, Sveerjesne jïh Såevmesne jïh aaj Saemien Gïelegaaltije, jïh lea akte bielie guktie saemiedigkieh EN:n gaskenasjonaale jaepiem aalkoealmetjegielide våajnoes darjoeh.

Daelie programme gaervies jïh seminaaresne sïjhth håalomh jïh digkiedimmieh govledh jarkoestæjjijste, toelhkijste jïh jeatjah gïelebarkijijstie. Åejviehåaloje seminaaresne lea Jussi Ylikoski, professovre saemien gielesne universiteetesne Oulusne. Håalomem nomme lea Sámegiela eallin, dat lea biekka ja cizáža: eará gielaid váikkuhus sámegielaide jïh lea guktie jeatjah gïelh saemien gïelh tsevtsieh. Teema lea sjyöhtehke, joekoen gosse laavenjostoem måjhtele gïelen, jarkoestimmien jïh jeatjah gïelebarkoen bïjre.

Seminaare sæjhta aaj teknihkeles vuekieh åehpiedehtedh mah leah evtiesovveme juktie saemien gïelide dåarjoehtidh. Giellatekno Universiteeteste Romsesne jarkoestimmiedïrregh jïh jeatjah teknihkeles vuekieh åehpiedahta mah maehtieh viehkine årrodh gïelebarkosne. Jarkoestæjja jïh gïelebarkije Anne-Márjá Guttorm Graven håalome lea jarkoestimmien jïh praktihkeles åtnoen bïjre teknologeles dïrregijstie. Gosse barka dïhte gaskem jeatjah jarkoestimmiemojhtesem nuhtjie. Seminaaresne åadtjobe aaj gïelebarkiji aarkebijjien bïjre govledh; Merja Fofonoff, skoltesaemien jarkoestæjja, buerkeste guktie lea skoltesaemien gïeline barkedh mij lea akte joekoen håvhtadihks gïele. Bijjiebaakoe håaloemasse lea "Go sánit eai leat doarvái". Rap-artiste Ailu Valle soptseste guktie saemien rap-teeksth reakasuvvieh, jïh redaktööre-dorjehtæjja Heli Huovinen soptseste guktie gïelejieliehtimmine lyhkese. Jis ïedtjem gïelesåjhtose åtnah, dagke ïedtjem åtnah Kaarina Vuolab-Lohin håalomem govledh, lektovre Universiteetesne Oulusne. Altese åehpiedehteme lea kasusåtnoen bïjre noerhtesaemien gïelesne.

Daate ajve akte bielie programmeste maam Saemiedigkieh sijhtieh faalehtidh. Sijhtebe aavojne gaajhkh gïeleïedtjeladtjh bööredidh gïeleseminaarese Anarisnie 9. -10. 10. 2019.

Registreradimmie seminaarese

Seminaaren programmem PDF | 538.44 kB

Seminaare toelhkestamme sjædta noerhte-, anáren-, luvlie-, julev- jïh åarjelsaemien gïelide.

Jis sveerjen bieleste jïh sïjhth meatan årrodh, maahtah gaskesadtedh miliana.baer@sametinget.se. Sveerjen Saemiedigkie skovhtem öörnede seminaarese.

Vielie bïevnesh:

Anne Kirste Aikio, mobijle. +358 40 7075626
Mikkel Rasmus Logje, mobijle: +47 412 65 375
Marie Louise Allas, mobijle +46 70-367 46 82

Lohkh vielie

Gïeleviehkiem faalehte

Saemien Gïelegaaltije lea akte faageles maehteles årgaane, mij gïeleviehkiem jïh bïhkedimmiem faalehte gyhtjelassine mah leah saemien gïeleåtnoen bïjre. Saemien Gïelegaaltije orre teermh jååhkesje, normeradimmiem, gïelesåjhtoem, sijjienommh, evtiedimmiem gïeleste jïh nommedïenesjem nænnoste jïh bïevnesh vadta dej saemien gïeli bïjre.

Gïeleutnijh maehtieh gïelegyhtjelassh seedtedh Saemien Gïelegaaltijasse facebook-sæjrosne      jallh e-påasten tjïrrh. Saemien Gïelegaaltije gïeleviehkiem faalehte åarjel-, julev- jïh noerhtesaemien gïelesne jïh aaj inarisaemien jïh luvliesaemien.

Vielie bïevnesh barkoen bïjre dan ektie noerhtelaanti gïeleårgaanese gaavnh gåetiesæjrosne Saemien Gïelegaaltije.

12.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

10.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Saemien gïelejarngh

Gïelejarngh ulmine utnieh saemien gïelem våajnoes darjodh jïh viehkiehtidh guktie saemien nænnoesåbpoe sjædta jïh evtiesåvva.

Gïelejarngi darjomh viehkiehtieh saemien gïelem våajnoes darjodh voengesne.

Gïelejarngh sijjen gïeledajvh våaroeminie utnieh jïh råajvarimmiejgujmie nierhkieh mah leah daerpiesvoetide sjïehtedamme dejnie ovmessie dajvine.

Jis vielie bïevnesh sïjhth faalenassi bïjre mejtie gïelejarngh vedtieh, gaskesadth maaje ryöktesth:

Gïeleteknologije

Saemiedigkieraerie ovmessie dotkeme- jïh evtiedimmieaktöörigujmie laavenjostoe juktie dam gïeleteknologeles faalenassem nænnoestehtedh gaajhki saemien gïeli sisnjeli. Saemien gïelh gïeleutnijh daarpesjieh, jïh eadtjohke gïeleutnijh daajbaaletje viehkiedïrregh daarpesjieh daatovrasse, nedtese jih mobijle ektievoetide.

Divvun- prosjekte jïh soptsesesynteese noerhtesaemien gïelese leah gåabpegh vihkeles gïeleprosjekth mah don baelien tseegkesovvi Saemiedigkeste, men mah daelie leah sertesovveme UIT:se, Nöörjen Noerhtelisnie Universiteete. Saemiedigkie laavnejostoe prosjekti bïjre mah joe gååvnesieh jïh orre prosjekti bïjre juktie låhkoem jïh kvaliteetem teknologeles gïeledïrregijstie lissiehtidh.

Saemesth maanine

Gïelem veeljedh sov maanese ij leah iktesth akte aelhkie veeljeme, jïh jeenjesh såemies gyhtjelassh dååjroeh gosse edtjieh dam darjodh. Saemiedigkie sæjhta viehkiehtidh eejhtegidie gïeleveeljemen bïjre voerkelidh, bïevnesh geerjehtidh jïh bihkedidh jïh aaj eejhtegidie dåarjoehtidh.

30823027501_11509ee7b7_k.jpg

Språkambassadørene, språkforsker Berit Anne Bals Baal og Aili Keskitalo, som da var sametingspresident (Foto Jan Roger Østby)

Saemiedigkie aktem gïelekampanjem åtneme Saemesth maanine, boelhken tjaktjen 2016 - gïjren 2017. Åssjele kampanjine lij tjoevkesem bïejedh aamhtesasse gïeleveeljeme maanide, jïh guektien-/jienebegïelevoete. kampanjen akte jïjtse Facebook-sæjroe.

Daesnie vielie bïevnesh gaavnh guektiengïelevoeten jïh maanaj gïeleevtiedimmien bïjre.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!