Hjertespråket/Vaajmoegïele/Vájmo giella/Váibmogiella

Saemien gïelemoenehtse salkehtimmiem NOU 2016: 18 - Vaajmoegïele bæjhkoehti golken 10. b. 2016.

Salkehtimmien ulmie lea orreme råajvarimmieh vuarjasjidh jïh raeriestidh juktie funksjonelle jïh seammavyörtegs byögkeles dïenesjh saemien gïelesne gorredidh.

hjertespråket.png
08.1
09.1

Administrativt møte med ulike departement om oppfølgingen av NOU 2016:18 Váibmogiella/Hjertespråket. Sted: Oslo

10.10.2016
Last ned

NOU 2016: 18 Kortversjon, fire språk/NOU Nöörjen byögkeles salkehtimmie 2016: 18/VAT Vuona almulasj tjielggidusá 2016: 18/NAČ Norgga almmolaš čielggadeamit 2016: 18

Forslag til lovverk, tiltak og ordninger for samiske språk
Raeriestimmie laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide
Oajvvadusá láhkamærrádusájda, dåjmajda ja årnigijda sámegielaj vuoksjuj
Sámegielaide evttohuvvon láhkamearrádusat, doaibmabijut ja ásahusat

Saetniesvoeth saemien gïeli bïjre

Doh saemien gïelh mah jeenjemes åtnasuvvieh daan biejjien leah noerhtesaemien, julevsaemien jïh åarjelsaemien. Pijtesaemien jïh luvliesaemien leah aktene orrestimmieboelhkesne Nöörjesne.

Saemien gïeledajvh leah aerpievuekien mietie bieline Nöörjeste, Sveerjeste, Såevmeste jïh Russlaanteste. Rijhkeraasth leah gïeleraasti dåaresth.

Gaskenasjonaale ektiedimmesne gaajhkh saemien gïelh leah gohtjesovveme håvhtadihks, itjmies håvhtadihks jallh mahte nåhkehtamme gïelh.

Saemien gïelh leah vaarjelamme gaskem jeatjah daejstie laakijste, ILO-konvensjovne169, Nöörjen maadthlaake, Sijjienommelaake, Saemielaaken gïelenjoelkdassh Nöörjesne jïh ööhpehtimmielaaken tjïrrh.

Gaskenasjonaale suerkesne saemien gïelh leah vaarjelamme gaskem jeatjah noerhtelaanti gïeledeklaraasjovneste jïh European Charter for Regional and Minority Languages.

 Vuartesjh jienebh saetniesvoeth saemien gïeli bïjre gaskeviermiesæjrosne  Store norske leksikon.

13.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

11.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

25.1.2012
Last ned

Samisk språkundersøkelse

Saemien gïeli reeremedajve

Saemien gïeli reeremedajvesne saemien jïh nöörjen leah mïrrestalleldh gïelh. Daate sæjhta jiehtedh gaajhkesh reaktam utnieh viehkiem åadtjodh saemien gïelesne gosse gaskesem vaeltieh byögkeles etaatigujmie saemien gïeli reeremedajvesne.

Saemien gïeli reeremedajve lea:

Finnmaarhke:
Guovdageaidnu/Kautokeino
Kárášjohka/Karasjok
Deatnu/Tana
Unjárga/Nesseby,
Porsáŋgu/Porsanger 

Romsa:
Gáivuotna/Kåfjord
Loabák/Lavangen

Nordlaante:
Divtasvuodna/Tysfjord
Aarborte/Hattfjelldal

Noerhte-Trööndelage:
Snåase/Snåsa 
Raarvihke/Røyrvik 

Doh njieljie noerhtemes fylhkentjïelth Finnmaarhke, Romsa, Nordlaante jïh Noerhte-Trööndelage aaj meatan reeremedajvesne.

15.2.2016
Last ned

Samarbeidsavtale mellom Oslo kommune og Sametinget

16.9.2015
Last ned

Utredning. Kommunereformen og samiske interesser

20.4.2012
Last ned

Kartlegging av samisk perspektiv i kommunesektoren

Reaktah

Saemien åålmegedåehkie Nöörjesne edtja maehtedh sov gïelem, kultuvrem jïh sov siebriedahkejieledem gorredidh jïh evtiedidh.

  • Gaajhkesh reaktam utnieh vaestiedassem åadtjodh saemien gïelesne gosse gaskesem vaeltieh aktine   voenges byögkeles årgaanine saemien gïeli reeremedajvesne.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh saemien nuhtjedh reaktasuerkesne.
  • Gaajhkesh mah sijhtieh saemien nuhtjedh voenges jïh regijonaale byögkeles healsoe- jïh   sosijaaleinstitusjovnine reeremedajvesne, reaktam utnieh viehkiem åadtjodh saemien gïelesne.
  •  Saemien maanah maanavaarjelimmien hoksen nuelesne reaktam utnieh sijjen ietniengïelem nuhtjedh.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh individuelle gyrhkeles dïenesjh åadtjodh saemien gïelesne Nöörjen gærhkoen    åålmeginie reeremedajvesne.
  • Barkijh aktene voenges jallh regijonaale byögkeles årgaanine reeremedajvesne reaktam utnieh   permisjovnem åadtjodh baalhkine juktie daajroem saemien gïelesne ribledh gosse årgaane dagkeres   daajroem daarpesje.
  • Gaajhkesh reaktam utnieh lïerehtimmiem åadtjodh saemien gielesne maadthskuvlesne jïh    jåarhkeskuvlesne.

Laakh jïh mieriedimmieh saemien gïeli bïjre

Laake Saemiedigkien bïjre jïh jeatjah saemien reaktatsiehkiej bïjre (saemielaake):

Kapihtele 3. Saemien gïelh.

Mieriedimmieh mah leah ektiedamme Laakese Saemiedigkien bïjre jïh jeatjah saemien reaktatsiehkiej bïjre (saemielaake) mah leah saemien gïeli bïjre:

Forskrift til sameloven (lov 12. juni 1987 nr. 56) om forvaltningsområdet for samisk språk

Forskrift til samelovens språkregler

Forskrift til rett om opplæring i samisk

Laake sijjienommi bïjre:

Lov om stadnamn

Forskrift til lov om stadnamn

Saemien sijjienommh

Sijjienommelaake nænnoestimmieh vadta sijjienommi bïjre byögkeles åtnosne. Laake faamoem åtna abpe laantesne jïh dan åvteste aaj abpe saemien gïeledajvesne. Sijjienommelaake edtja saemien sijjienommh gorredidh nasjonaale laaki jïh gaskenasjonaale latjkoej jïh konvensjovni mietie. Krïevenasse lea sijjienomme lea reaktoelaakan tjaaleme jïh åtnoe saemien væhtijste.

Saemiedigkien sijjienommedïenesje:

Saemiedigkien sijjienommedïenesje bïevnesh jïh viehkiem faalehte barkosne saemien sijjienommigujmie.

Gaajhkh staateles, fylhkentjïelten jïh tjïelten årgaanh mah edtjieh tjaelemevuekieh sijjienommide nænnoestidh, edtjieh aamhtesem buektedh sijjienommedïenesjasse.

Saemien dajve Nöörjesne lea sijjienommelaakesne juakeme golme gïeledajvine, guktie åarjelsaemien dajvesne sijjienommide normerede åarjelsaemien reaktatjaelemen mietie, julev- jïh pijtesaemien dajvesne julevsaemien reaktatjaeleme åtnasåvva jïh noerhte- jïh luvliesaemien dajvesne noerhtesaemien reaktatjaeleme åtnasåvva. noerhte-, julev- jih åarjelsaemien leah byögkeles gïelh Nöörjesne fïereguhte jïjtse jååhkesjamme ortografijine. Luvliesaemien aaj jïjtse jååhkesjamme ortografijem åtna.

Saemiedigkie aaj sijjienommekonsulenth nammoehtamme noerhte-, julev- jïh åarjelsaemien sijjienommide:

Noerhtesaemien: Jonny Inge Nutti  jïh Ardis Ronte Eriksen                        

Julevsaemien: Kåre Tjihkkom

Åarjelsaemien: Ole Henrik Magga

Saemien gïelegaaltije

Saemiedigkieh Sveerjesne, Såevmesne jïh Nöörjesne aktem golmenjaepien raastendåaresth laavenjostoeprosjektine nïerhkin. Jåarhkeprosjekte Saemien Gïelegaaltije lea saemien åålmegi ektie jïh seamma tïjjen bijjemes nænnoestimmieårgaane gyhtjelassine mah leah saemien gïeli bïjre.

Gïeleviehkiem faalehte

Saemien Gïelegaaltije lea akte faageles maehteles årgaane, mij gïeleviehkiem jïh bïhkedimmiem faalehte gyhtjelassine mah leah saemien gïeleåtnoen bïjre. Saemien Gïelegaaltije orre teermh jååhkesje, normeradimmiem, gïelesåjhtoem, sijjienommh, evtiedimmiem gïeleste jïh nommedïenesjem nænnoste jïh bïevnesh vadta dej saemien gïeli bïjre.

Gïeleutnijh maehtieh gïelegyhtjelassh seedtedh Saemien Gïelegaaltijasse facebook-sæjrosne      jallh e-påasten tjïrrh. Saemien Gïelegaaltije gïeleviehkiem faalehte åarjel-, julev- jïh noerhtesaemien gïelesne jïh aaj inarisaemien jïh luvliesaemien.

Vielie bïevnesh barkoen bïjre dan ektie noerhtelaanti gïeleårgaanese gaavnh gåetiesæjrosne Saemien Gïelegaaltije.

13.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

11.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Saemien gïelejarngh

Gïelejarngh ulmine utnieh saemien gïelem våajnoes darjodh jïh viehkiehtidh guktie saemien nænnoesåbpoe sjædta jïh evtiesåvva.

Gïelejarngi darjomh viehkiehtieh saemien gïelem våajnoes darjodh voengesne.

Gïelejarngh sijjen gïeledajvh våaroeminie utnieh jïh råajvarimmiejgujmie nierhkieh mah leah daerpiesvoetide sjïehtedamme dejnie ovmessie dajvine.

Jis vielie bïevnesh sïjhth faalenassi bïjre mejtie gïelejarngh vedtieh, gaskesadth maaje ryöktesth:

25.1.2012
Last ned

Evaluering av samiske språksentre

Gïeleteknologije

Saemiedigkieraerie ovmessie dotkeme- jïh evtiedimmieaktöörigujmie laavenjostoe juktie dam gïeleteknologeles faalenassem nænnoestehtedh gaajhki saemien gïeli sisnjeli. Saemien gïelh gïeleutnijh daarpesjieh, jïh eadtjohke gïeleutnijh daajbaaletje viehkiedïrregh daarpesjieh daatovrasse, nedtese jih mobijle ektievoetide.

Divvun- prosjekte jïh soptsesesynteese noerhtesaemien gïelese leah gåabpegh vihkeles gïeleprosjekth mah don baelien tseegkesovvi Saemiedigkeste, men mah daelie leah sertesovveme UIT:se, Nöörjen Noerhtelisnie Universiteete. Saemiedigkie laavnejostoe prosjekti bïjre mah joe gååvnesieh jïh orre prosjekti bïjre juktie låhkoem jïh kvaliteetem teknologeles gïeledïrregijstie lissiehtidh.

Saemesth maanine

Gïelem veeljedh sov maanese ij leah iktesth akte aelhkie veeljeme, jïh jeenjesh såemies gyhtjelassh dååjroeh gosse edtjieh dam darjodh. Saemiedigkie sæjhta viehkiehtidh eejhtegidie gïeleveeljemen bïjre voerkelidh, bïevnesh geerjehtidh jïh bihkedidh jïh aaj eejhtegidie dåarjoehtidh.

30823027501_11509ee7b7_k.jpg

Språkambassadørene, språkforsker Berit Anne Bals Baal og Aili Keskitalo, som da var sametingspresident (Foto Jan Roger Østby)

Saemiedigkie aktem gïelekampanjem åtneme Saemesth maanine, boelhken tjaktjen 2016 - gïjren 2017. Åssjele kampanjine lij tjoevkesem bïejedh aamhtesasse gïeleveeljeme maanide, jïh guektien-/jienebegïelevoete. kampanjen akte jïjtse Facebook-sæjroe.

Daesnie vielie bïevnesh gaavnh guektiengïelevoeten jïh maanaj gïeleevtiedimmien bïjre.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!