Saemiedigkie tuhtjie vihkeles aktine ellies saemien ööhpehtimmiepolitihkine. Daajroe lea vihkeles siebriedahkeevtiedimmien gaavhtan. Maanagïertem, maadthlïerehtimmiem, jollebe ööhpehtimmiem jïh dotkemem dåarjoehtidh lea eevre vihkeles jis saemien siebriedahke edtja evtiesovvedh saemien aarvoej, visjovni, prioriteradimmiej jïh premissi mietie.

Saemiedigkie sæjhta:

  • Saemien perspektijve gorresåvva nasjonaale, noerhtelaanten jïh gaskenasjonaale politihkesne ööhpehtæmman jïh dotkemasse.
  • Saemien perspektijve gorresåvva laakine jïh stuvremetjaatseginie maanagïertese, maadthlïerehtæmman, jollebe ööhpehtæmman jïh dotkemasse. 
  • Saemieh dam maahtoem, daajroeh jïh tjiehpiesvoeth åadtjoeh mah krïevesuvvieh juktie jieliedisnie bïerkenidh, juktie maehtedh   saemien gïelem jïh saemien siebriedahkem vaarjelidh jïh evtiedidh, jïh eadtjohkelaakan meatan årrodh saemien, nasjonaale jïh gaskenasjonaale siebriedahkesne.
  • Daaroeh hijven daajroeh åadtjoeh saemien kultuvren, siebriedahken jih histovrijen bïjre.

Byjjenimmie- jïh lïerehtimmiegoevtesen barkijh jïh gaskesadtemebïevnesh

Mikkelsen, Mikkel Eskil.jpg

Raerielïhtsege
Krirrie: NSR

Maadthlïerehtimmie

Saemien gïele, kultuvre jïh aerpievuekien daajroe leah vihkeles aarvoeh saemien maadthlïerehtimmesne. Vihkeles saemien maanah jïh noerh åadtjoeh jïjtsh gïelem lïeredh, jïjtse gïelesne lïeredh, saemien siebriedahkejieleden, histovrijen jïh aerpievuekiej bïjre lïeredh abpe 13-jaepien skuvletïjjen maadthskuvlesne jïh jåarhkeskuvlesne. Daate saemien maanaj jïh noeri identiteetem nænnoestahta, dej aktem jearsoes viedteldimmiem jïjtsh kultuvresne vadta jïh dah goerkesem åadtjoeh dah leah akte bielie aktede stuerebe ektiedimmeste goh saemieh jïh aalkoealmetjh.

Saetniesvoeth saemien bïjre maadthlïerehtimmesne

Maadthlïerehtimmie lea doh 13 jaepieh learohke skuvlesne vaadtsa maadthskuvlesne jïh jåarhkelïerehtimmesne. Saemien learohkh maadthlïerehtimmesne reaktam utnieh saemien lïerehtimmiem åadtjodh. Saemien lïerehtimmie lea reaktaj bïjre lïerehtæmman saemien gïelesne, reakta saemien gïelelïerehtæmman, reakta lïerehtæmman saemien learoesoejkesjevierhkien mietie. Reakta saemien gïelem lïeredh lea faamosne gaajhkide maanide jïh noeride saaht gusnie skuvlem vaedtsieh byögkeles maadthskuvlesne jïh jåarhkeskuvlesne Nöörjesne. Reaktah lïerehtæmman saemien gïelesne jïh saemien learoesoejkesji mietie leah vielie gaertjiedamme jïh eah leah faamosne gaajhkide saemien learoehkidie daan biejjien. Vielie saemien maanaj jïh noeri reaktaj bïjre maahtah aaj lohked daejnie nedtesæjrojne Norges nasjonale institusjon for menneskerettigheter.

Skuvlen aajhtere, daate sæjhta jiehtedh tjïelte jallh fylhkentjïelte dïedtem åtna saemien lïerehtæmman sjïehteladtedh. Maahtah vielie dan bïjre lohkedh daesnie saemien lïerehtimmie.

Saemiedigkie aktem faamoem laaken mietie learoesoejkesjh evtiedidh faagesne saemien jïh jeatjah saemien faagine. Saemiedigkie aaj faamoem åtna saemien sisvegem vihtiestidh saemien, parallelle learoesoejkesjinie jïh sïejhme learoesoejkesjinie mah gaajhkijste skuvlijste åtnasuvvieh Nöörjesne. Maahta vielie dan bijre lohkedh daesnie learoesoejkesjh.  

 Saemiedigkien lea dïedte saemien learoevierhtieh evtiedidh. Maahtah vielie dan bïjre lohkedh daesnie dåarjoe juktie learoevierhtieh evtiedidh.

Jeatjah vierhkievierhtieh mejtie Saemiedigkie åtna juktie saemien maadthlïerehtimmiem eevtjedh:

•    stipende learoehkidie mah saemien veeljieh jåarhkeskuvlesne
•    aerpievuekien daajroe jïh saeien miehtjieåtnoe maadthskuvlesne
•    stipende jollebe ööhpehtæmman mij aaj lea faamosne dejtie studentide mah saemien lohkehtæjjaööhpehtimmiem jallh jollebe ööhpehtimmiem vaeltieh åarjel-, julev- jallh noerhtesaemien gïelesne

Maahtah vielie gaavnedh Saemiedigkien barkoen jïh prioriteradimmiej bïjre maadthlïerehtimmien sisnjelen Saemiedigkien bïevnesisnie lïerehtimmien jïh ööhpehtimmien bïjre jïh Saemiedigkien budsjedtesne.

16.9.2015
Last ned

Utredning. Kommunereformen og samiske interesser

25.1.2011
Last ned

Sametingsmelding om opplæring og utdanning

Forskning og høyere utdanning

Dotkeme jïh dåarjelimmie jollebe ööhpehtimmesne leah vihkeles vaarjelimmien, nænnoestehtemen jïh evtiedimmien gaavhtan saemien siebriedahkeste. Saemiedigkie vuajna daerpies dotkemebaseradamme daajrojne reeremisnie jïh politihkeles evtiedimmmesne. Vihkeles saemien guhkiebasse evtiedidh goh dotkemegïele

Aaj vihkeles sjïehteladtedh jïh skraejriem vedtedh jieniebidie saemide dotkijinie sjïdtedh jïh jïjtse siebriedahkesne dotkedh, jïh aaj sisvegem åadtjodh saemien tsiehkiej bïjre/saemien gïelesne dejnie profesjovneööhpehtimmine mah joe gååvnesieh jïh dejnie mah båetije aejkien båetieh.

Saemiedigkien politihke sæjhta saemien tsevtsemefaamoem jïh perspektijvem gorredidh dotkemisnie jïh jollebe ööhpehtimmesne sjyöhtehke moenehtsinie, ståvrojne jïh raerine. Gosse lïhtsegh raereste jïh nammohte dle Saemiedigkie gegkeste saemien ïedtjh gorredidh DjE-suerkesne.

Saemiedigkie vïhtesjæjjastatusem åtna programmeståvrosne saemien dotkemasse Nöörjen dotkemeraeresne. Programmen bijjemes ulmie lea saemien dotkemem nænnoestehtedh, dovne kvaliteeten jïh daejremes kvaliteeten bïjre. Saemiedigkie ulmine åtna aktem staeries lïhsegem nammoehtidh Nöörjen dotkemeraerien ståvrose juktie saemien siebriedahken dotkemedaerpiesvoetem gorredidh.

Saemiedigkie lea nammoehtamme Gunn-Britt Retter jïh Roger Skarvik goh ståvroelïhtsegh Saemien jïlleskuvlesne boelhken 2015-2018. Persovneles sæjjasadtjh leah Outi Susanne Länsman jïh Ánde Somby.

Regijonaale dotkemefoenth

Saemiedigkie tjirkijh åtna foenteståvrosne regijonaale dotkemeraeride Noerhte-Nöörjesne jïh Gaske-Nöörjesne Noerhte-Nöörjen foenteståvrosne påastedåaktere Nord universiteetesne Astrid Dankertsen ståvroelïhtsege jïh prorektovre Line Kalad Saemien jïlleskuvlesne lea sæjjasadtje.

Foenteståvrosne Gaske-Nöörjese saemiedigkietjirkije Nora Marie Bransfjell ståvroelïhtsege jïh Sigbjørn Dunfjeld lea sæjjasadtje.

Saemiedigkie raeriestimmiereaktam åtna ståvroelïhtsegidie ståvrose  UiT Nöörjen Arktihkeles universiteetesne.

Lissine Saemiedigkien akte lïhtsege nöörjen UNESCO-kommisjovnesne. Lars Andreassen lea tjirkije daan boelhken.

 Faagestrategeles ektievoete saemien ööhpehtæmman

Tseegkeme aktede dagkeres ektievoeteste lea akte bielie juktie bæjjese fulkedh doh juvnehtimmieh Butenschøn-reektehtsisnie "Langs lange spor" jaepeste 2012. Saemiedigkieraerie lea rååresjadteme jïh soptsestalleme Maahtoedepartemeentine mearan barkoe jåhteme jïh lea madtjeles ihke ektievoete daelie lea tseegkeme jïh lea akte bielie Universiteete- jïh jïlleskuvleraereste. Ektievoete konstitueradamme sjïdti 19.03.2015. Saemiedigkie vïhtesjæjjam åtna ektievoetesne.

Avtehke: Else Grete Broderstad, Universiteteete Romsesne, mubpieåvtehke: Jelena Porsanger, Saemien jïlleskuvle

Lïhtsegh: Kirsti Strøm Bull, Universiteete Oslosne, Sonni Olsen, Universiteete Romsesne, Johan Strömgren, Saemien jïlleskuvle, Per Ravna, Universiteete Nordlaantesne, Åshild Karevold, Noerhte-Trööndelagen jïlleskuvle, jïh Mikkel Rasmus Logje, Saemien jïlleskuvle.

Learoevierhtieh

Saemiedigkien  lea dïedte evtiedimmien åvteste saemien learoevierhtijste noerhte-, åarjel- jïh julevsaemien gïelesne. Saemiedigkie barka ihke saemien learohkh saemien learoevierhtieh utnieh mah leah daaletje learoesoejkesjevierhkien mietie noerhte-, julev- jïh åarjelsaemien gïelesne, jïh hijven bïevnesh dej bïjre gååvnesieh.

Mijjieh libie premissedeallahtæjja juktie saemien learoevierhtieh evtiedidh jïh beetnehvierhtieh dåarjobe saemien learoevierhtieprosjektide. Saemiedigkie ulmiem, strategijh jïh råajvarimmieh tjïerteste viehkievierhtide juktie learoevierhtieh evtiedidh soejkesjevierhkiej jïh budsjedteprosessi tjïrrh. Saemiedigkie vierhtieh joekede, vaaksjoste jïh gïehtjede dåarjoem learoevierhtide mierien sisnjelen laakijste jïh njoelkedassijste. Saemiedigkie sov learoevierhtiebarkoem ektede dan nænnoestamme dahkoesoejkesjasse learoevierhtieevtiedæmman 2015-2018. Dahkoesoejkesje ållermaahta visjovnh, råajvarimmieh jïh fokusesuerkieh juktie learoevierhtieh evtiedidh daaletje soejkesjevierhkiej mietie.

Dåarjoe evtiedæmman learoevierhtijste

Saemiedigkie fïerhten jaepien dåarjoem evtiedæmman saemien learoevierhtijste joekede. Saemiedigkien dahkoesoejkesje evtiedæmman learoevierhtijste 2015-2018 våaromem vadta dejtie fïerhten jaepien prioriteradimmide learoevierhtieevtiedimmien bïjre. Bertemh, gïehtelimmieh jïh privaate institusjovnh jïh jeatjah byjresh maehtieh dåarjoem åadtjodh juktie sïejhme jïh sjïere sjïehteladteme learoevierhtieh evtiedidh maadthlïerehtæmman. Maahta dåarjoem vedtedh orreevtiedæmman, baaltelåhkoeh, orretrygkeme, staeriedimmie daaletje learoevierhtijste, lissiebiehkieh jallh lissiehtimmie learoevierhteste/learoevierhkeste.

Learoevierhtiejarnge

Learoevierhtiejarngen akte våarhkoe gaajhki saemien learoevierhtiejgujmie/ lïerehtimmievierhtiejgujmie noerhte-, julev- jïh åarjelsaemien gïelesne mah leah bæjhkoehtamme jaepiej tjïrrh, jïh mah iktemearan olkese båetieh. Vuesiehtimmien gaavhtan tjoejegærjah, plakaath, daabloeh, nossemespïelh, musihke, heamturepaahkh (soptsestimmiepaahkh) jïh filmh. Learoevierhtiejarnge gaajhkem namhtah löönede maanagïertide, skuvlide, studentide jïh aaj mubpide.

Bïevnesh vierhtiej bïjre aaj learoevierhtieportaalesne Ovttas|Aktan|Aktesne gååvnesieh. Gåarede vierhtide löönedh nedteportaalen baaktoe www.ovttas.no, learoevierhtiejarngesne guessine mïnnedh jallh gaskesadtedh tellefovnesne 78 48 42 22. Learoevierhtiejarnge lea gaahpode gaajhkh biejjieh ts. 09.00-15.00

Ovttas.no - Saemien learoevierhtieh nedtesne

Saemien learoevierhtieportaale Ovttas|Aktan|Aktesne lea bïevnesh tjöönghkeme saemien learoevierhtiej bïjre. Datne gaavnh guvvieh, gærjah, filmh, tjoejh, lïerehtimmiematerijellem jïh digitaale vierhtieh, tjaalegh jïh tjaatsegh  mah maehtieh datnem viehkiehtidh lohkehtæjjine årrodh saemien skuvline. Learoevierhtiejarnge laavenjostoe Saemiedigkien learoevierhtiejarngine löönedimmien bïjre vierhtijste.

Arbeidet mot mobbing

Sametingsrådet ønsker å redusere mobbing. Vi mener alle barn og unge har en rett til oppvekst- og læringsmiljøer fri for mobbing og trakassering. Derfor arbeider vi for økt innsats mot mobbing i skoler, barnehager, fritidsarenaer og nabolag. Det er både de unges og de voksnes ansvar.

Hva gjør du når du ser mobbing? Det enkleste er å snu seg vekk, late som om man ikke legger merke til det. Tenke: noen burde si ifra. Du er denne "noen". Si ifra til lærer, trener eller en annen voksen. Eller kanskje du kan si fra direkte til den som mobber?

Mobbing må stanses

Anti-mobbearbeid er verdiløst hvis det ikke også reduserer antall barn, unge og voksne som utsettes for mobbing og trakassering. Vi vet at det skjer på skolen, på skolevei, i garderober og på fritidsaktiviteter. Der hvor mennesker ferdes.

Hjelp og veiledning

Her finner du hjelp og inspirasjon i arbeidet mot mobbing og trakassering:

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!