Barn-C-Kenneth-Haetta_mainimage.jpg

Vihkeles saemien gïelem jïh kultuvrem åvtese lutnjedh aktene saemien maanagïertefaalenassesne. Daate lea aerpien jïh aerpievuekiej bïjre, men seamma tïjjen gorredidh, sjugniedidh jïh orrestidh.

Mikkelsen, Mikkel Eskil.jpg

Raerielïhtsege
Krirrie: NSR

Saemien maanagïertefaalenasse

Saemien maanagïertefaalenasse lea akte faalenasse gusnie maanagïerten barkoevåarome lea saemien gïele jïh kultuvre. Maanagïerte edtja maanaj saemien identiteetem nænnoestehtedh viehkine saemien gïelem nuhtjedh jïh saemien kultuvren bïjre bievnedh. Saemiengïelen pedagogeles barkijh maanagïertem stuvrieh.

Maahta saemien maanagïertefaalenassem daejnie såarhtine juekedh: a) saemien maanagïerth jïh nöörjen maanagïerth saemien goevtesinie b) maanagïerth faalenassine saemien gïelelïerehtimmien bïjre.

Saemiedigkie saemien maanagïertefaalenassese sjïehteladta viehkine dåarjoem reeredh maanagïertide. Maanagïerth mah aktem saemien maanagïertefaalenassem vedtieh maehtieh dejtie joekehts dåarjoeöörnegidie ohtsedh. Saemiedigkien budsjedte dejtie dåarjoeöörnegidie buerkeste.

Juktie maanagïerten barkoem dåarjoehtidh Mieriesoejkesjinie maanagïerten sisvegasse jïh laavenjassine jienebh teemagærjetjh leah dorjesovveme. Teemagærjetjh edtjieh skraejrine jïh våaroeminie årrodh ussjedæmman gosse ovmessie teemajgujmie barka mah leah maanagïerten sisvegen jïh laavenjassi bïjre. Akte bïhkedæjja maanagïertide saemien maanajgujmie lea dorjesovveme.

Saemiedigkien leah jienebh laavenjostoeguejmieh mah mijjine berkieh juktie mijjen ulmieh jaksedh.

Maahtoedepartemeente

Ööhpehtimmiedirektoraate

Fylhkenålma

Maanagïerti eejhtegemoenehtse

Byjngetje vierhtieh:

Maanagïertelaake (Lovdata)

Prosjekte Sámi mánát ođđa searvelanjain

Prosjekte Sámi mánát ođđa searvelanjain edtja vïjhtine jaepine jarkelimmiem sjugniedidh saemien maanagïertestruktuvresne mij saemien filosofijem jïh aerpievuekien daajroem våaroeminie åtna.

Daate sæjhta jiehtedh saemien maanagïerth edtjieh maehtedh saemien pedagogeles vuekiej mietie barkedh mah saemien gïelem, kultuvrem jïh aerpievuekien daajroem jarngesne utnieh jïh leah dan daajbaaletje saemien siebriedahkese sjïehtedamme.

Edtja tjåanghkoeh jïh seminaarh dotkijigujmie jïh universiteetigujmie tjïrrehtidh juktie juhteles saemien vuekieh damtijidh saemien kultuvren jïh filosofijen, gïelen jïh aerpievuekien daajroen mietie.

Pilotemaanagïerth ovmessie saemien dajvijste olkese veeljesuvvieh juktie saemien maanagïerten båetijem aejkiem hammoedidh. Gaajhkh maanagïerth jïh gaajhkh pedagogh edtjieh joekehtslaakan eadtjaldovvedh dovne maahtoeevtiedimmien tjïrrh jïh eadtjohkelaakan meatan årrodh sijjen daajrojne.

Sámi mánát ođđa searvelanjain edtja abpe Saepmesne barkedh dan gaavhtan prosjekte lea meatan Saemien parlamentarihkeles raerien dahkoesoejkesjisnie. Saemiedigkieh sveerjen jïh såevmien bielesne leah Interreg-vierhtieh ohtsedeminie juktie maehtedh meatan årrodh prosjektesne.

22.11

Sametingsrådet inviterer til samisk barnehageseminar på Sametingets plenumssal i Karasjok den 22. november kl. 08:30 – 12.00.

Seminaret blir tolket fra samisk til norsk og fra norsk til samisk. Seminaret streames. Deltakerne betaler selv reise og eventuell overnatting.

Sametinget har i 2017 satt i gang prosjektet Sámi mánát ođđa searvelanjain. Prosjektet bygger på «NOU 2016: 18- Hjertespråket». Prosjektet skal gjennom målrettede tiltak løfte kvaliteten i samiske barnehager, blant annet gjennom en endring i den pedagogiske tilnærmingen, slik at barnehagene tar utgangspunkt i samiske verdier, samiske språk, levesett, tenkemåte, forståelse i arbeids -og læringsmetoder.

Prosjektesaetniesvoeth

Prosjekte jåhta vïjhte jaepieh voerhtjen 2018 raejeste

Saemiedigkie lea prosjekten aajhtere

Beetnehvierhtieh Maahtoedepartemeenten tjïrrh

Prosjektedåehkie:

Prosjekten åvtehke Ol-Johán Sikku
Anna Kristine Skum Hætta jïh Anne Jannok Eira, prosjekten meatanbarkijh
Gudrun Kuhmunen jïh Anne Ingebjørg Eriksen, faageles tjiehpijh

Aavoedimmie goevten 6. biejjeste maanagïertesne

Goevten 6. b. lea byögkeles saevegebiejjie Nöörjesne jïh abpe laante biejjiem meerhkesje goh saemiej åålmegebiejjie. Jïjnjh heannadimmieh jïh symbovlh leah ektiedamme dan beajjan.

Nuhteligs vierhtieh maanagïertide, skuvlide jïh mubpide:

Lohkh vielie åålmegebiejjien jïh nasjonaale symbovli bïjre:

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!