Mïrrestalleme

Saemiedigkien barkoe våaroeminie åtna staate Nöörje lea tseegkeme eatnamasse göökte åålmegidie, saemieh jïh daaroeh. Gåabpegh åålmegh dam seamma reaktam jïh dejtie seamma krïevenasside utnieh sijjen kultuvrem jïh sijjen gïelem evtiedidh. Mijjen reaktah goh saemieh, åålmegh jïh aalkoealmetjh leah tsegkieh mijjen bijjemes politihkesne jïh mijjen visjovnine saemien siebriedahkide. Mijjen ulmie lea orreme aarvoeh evtiedidh goh seammavyörtegsvoete, mïrrestalleme, solidariteete jïh raeffies ektiejielede åålmegi gaskem. Ulmie lea nåake sïerredimmien vööste barkedh jïh tjïelke seammagïetedimmiem buektiehtidh.

Barn i reingjerdet (Foto Aina Bye).jpg

Maehtebe jiehtedh saemiepolitihke lea mïrrestallemepolitihken bïjre. Saemiepolitihke jïh mïrrestallemepolitihke jeenemasth dan seamma ideologijese bigkie gusnie ulmie lea seammagïetedimmie gööktijste jallh jieniebijstie, mah prinsihpen mietie leah mïrrestalleldh guejmieh. Maahta saemieh jallh daaroeh årrodh, gaarmanæjjah jallh nyjsenæjjah, noerh jallh voeresh, homofijlh jallh heterofijlh. Saemiepolitihke edtja krööhkedh jïh meatan vaeltedh gaajhkh guejmieh. Mïrrestalleme jïh seammavyörtegsvoete leah våarome Saemiedigkien barkose. Saemiedigkie sæjhta dan åvteste barkedh mïrrestallemem jïh seammavyörtegsvoetem eevtjedh saaht mij tjoelide, etnisiteetide jïh seksuellevoetide. Mïrrestalleme lea gaajhki siebriedahkesuerkiej bïjre jïh edtja akte sjïehtesjamme bielie Saemiedigkien barkoste årrodh.

Visjovne: Mïrrestalleldh saemien siebriedahke seamma reaktajgujmie, dïedtigujmie jïh nuepiejgujmie nyjsenæjjide jïh gaarmanæjjide.

Mikkelsen, Mikkel Eskil.jpg

Raerielïhtsege
Parti: NSR

Mïrrestalleme tjoeli gaskem

Saemiedigkie  barka akten mïrrestalleldh saemien siebriedahken åvteste seamma reaktajgujmie, dïedtigujmie jïh nuepiejgujmie gaajhkesidie. Våarome daan barkose lea  mïrrestalleme lea gaajhki siebriedahkesuerkiej bïjre, jïh dan åvteste akte sjïehtesjamme bielie mijjen barkoste. Saemiedigkie aktem reektestimmiem tjoelemïrrestallemen bïjre nænnoesti 2012. Reektestimmie bæjjese vaalta ovmessie suerkieh gusnie tjoele maahta heaptojne årrodh mïrrestallemasse. Muvhth suerkieh leah mijjen barkoen bïjre juktie tjoelesïerredimmiem heerredidh sïejhmelaakan. Lissine reektestimmie fokusem beaja vaeljehke suerkide goh tjoeleidentiteete, vædtsoesvoete lïhke fuelhkine jïh seksuellevoete.

Ulmie: Mïrrestalleme edtja meatan vaaltasovvedh  gaajhkide politihkesuerkide Saemiedigkien barkosne.

Daate sæjhta rïektesisnie jiehtedh mijjieh gaajhkine politihkeles prosessine analyseradibie mah konsekvensh politihke maahta åadtjodh nyjsenæjjide jïh gaarmanæjjide. Joekoen vaenie politihke lea aalkoelisnie tjoelenööjtraale.  Gosse politihke hammoedamme sjædta jïh sjæjsjalimmieh vaaltasuvvieh, tjoerebe krööhkedh nyjsenæjjaj jïh gaarmanæjjaj joekehts jieledh, nuepieh, sjaavnjoeh jïh daerpiesvoeth. Juktie seammagïetedimmiem buektiehtidh nyjsenæjjijste jïh gaarmanæjjijste dle dan åvteste daerpies ovmessie råajvarimmiejgujmie tjoelide. Aaj vihkeles dovne nyjsenæjjaj jïh gaarmanæjjaj dåarjoe jïh barkoe våajnoes dorjesuvvieh, jïh aarvoem åadtjodh dejnie ovmessie politihkesuerkine.  

Mijjen mïrrestallemebarkosne mijjieh aktem ektie dïedtem utnebe viehkiehtidh guktie tsiehkie aalkoealmetjidie mah sïerredamme sjidtieh tjoelen gaavhtan jeatjah lehkesne veartenisnie buerebe sjædta.

Saemiedigkieraerie sæjhta stïeresne årrodh gaskenasjonaale sijjine gusnie tjoelegyhtjelassh leah teema. Mijjieh sïjhtebe tjoelesïerredimmiem våajnoes darjodh mijjen sïejhme gaskenasjonaale barkosne. Daate barkoe tjuara våaroeminie utnedh  tjïelke ulmieh mijjen mïrrestallemepolitihkese, jïh tjuara aktem öörnedamme laavenjostoem aalkoealmetjenyjsenæjjaj gaskem våaroeminie utnedh.

28.9.2012
Last ned

Sametingsrådets likestillingspolitiske redegjørelse

27.11.2008
Last ned

Sametingets handlingsplan for likestilling

Toleranse ovmessie seksuellevoetide

Ulmie: Jååhkesjimmie jïh toleranse homofijlide jïh lesbiskide.

Vaenie ræhpasvoete jeatjah seksuellevoeti bïjre goh heterofilije saemien siebriedahkine. Jïjnjh homofijlh jïh lesbiskh eah doesth ræhpas årrodh sijjen seksuellevoeten bïjre, dan åvteste billieh dejstie reaksjovnijste mejtie sijhtieh siebriedahkeste åadtjodh. Vaanesovmh daamtaj jijhtieh gosse daajroe fååtese. Saemiedigkie tjuara dan åvteste åvtene vaedtsedh juktie jååhkesjimmiem jïh toleransem eevtjedh saemien siebriedahkine ovmessie seksuellevoetide.

Vædtoesvoeten vööste gæmhpodh lïhke fuelhkine

Ulmie: Dovne nyjsenæjjah jïh gaarmanæjjah edtjieh reaktam akten jieliedasse utnedh bielelen vædtsoesvoete jïh aajhtoeh vædtsoesvoeten bïjre, jïh maanah edtjieh reaktam utnedh akten byjjenæmman bielelen daaresjimmie jïh asve.

Vædtsoesvoete lïhke fuelhkine tjarke tsavtsa jïh itjmies konsekvensh åtna dejtie mah dam dååjroeh. Vihkeles tjyölkehke darjodh vædtsoesvoete mij dorjesåvva hïejmesne lea akte byögkeles dïedte. Saemien leerhkehtallijh byöroeh aktem viehkieabparaatem dåastodh mij saemien kultuvrem jïh gielem våaroeminie åtna, gaajhki såarhts vædtsoesvoeti vööste lïhke fuelhkine. Saemiedigkie jïh Justijse- jïh pollisedepartemeente ektesne dotkemereektehtsem «Væsdtoesvoete lïhke fuelhkine saemien siebriedahkine» åehpiedehtieh njoktjen 8.b.

08.3.2017
Last ned

Rapport: Hjelpeapparatets og politiets erfaringer med vold i nære relasjoner i samiske samfunn

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!