Tjiehpiedæjja Astri Aasen (1875-1935) lij aareh njieljieluhkiejaepiej gosse Saemiej rijhketjåanghkoe lij Tråantesne 1917. Dïhte lij måaladæjja jïh guvviedæjja, reakadamme jïh byjjenamme Tråantesne. Doh nyjsenæjjah mah tjåanghkoem öörnedin lin jïemmehkh. Elsa 40 jaepieh illi gålkoen 1917, mearan beetnehreerije Anna Löfwander-Jarwson lij reakadamme 1873 jïh tjaelije Ellen Lie 1876.

Gosse Valdemar Lindholm Saemiej rijhketjåanghkoen bïjre Tråantesne tjeeli, veelji gujnide åvtese lutnjedh mah lin eadtjohke tjïrrehtimmesne tjåanghkoste. Dïhte aaj Astri Aasenem ållermaahta, guvviedamme sov atelijeeresne jïh jïjtjeportrehtine. Uktsie dejstie mah lin tjåanghkosne guvviedamme sjïdtin, jïh dan åvteste aktem sjïere vihtiestimmiem tjåanghkoste utnebe. Daan biejjien daah guvvieh Saemiedigkesne Karasjohkesne gævnjasjieh.

Astrin aehtjie lij gulliesmïrre Tråantesne. Jaepietjuetien aalkoelisnie lij göökte boelhkh learohke Harriet Backeren måaladæjjaskuvlesne Oslosne. Dïhte portrehtekåanstem haalvoeji.

Lindholmen tjaalege, Samefolkets landsmøte, samekvinnors verk (Saemiej rijhketjåanghkoe, saemiengujni vierhkie) lij trygkesovveme goevten 25. b. 1917 sveerjen tjaalegisnie Idun, vuelienommine illustrerad tidning för kvinnan och hemmet (plaerie guvviejgujmie gujnese jïh hïejmese), lea akte vihkeles gaaltije juktie tjåanghkoem guarkedh.

Tjaalege lea digitaliseradamme Gøteborgen universiteeteste.

Dan gåhkese daejrebe Astri Aasen uktsie dejstie mah lin tjåanghkosne guvviedi, dejstie golme gujnh. Göökte dejstie gujneguvvijste leah gaatesjen nommehth, Kvinneportrett uten navn (Gujneportrehte nommehth) jïh Gammel lappekone (Båeries saemiengujne). Gaptaj gaavhtan maahta vuejnedh dah leah åarjelsaemien dajveste.

Jis veelebe histovrijes gaaltijinie åhtsa dej guvviedamme saemiej mietie, dellie ïedtjije bïevnesh gaavna:

Astri Aasen Lappekone Marie Finskog (Govva: Jette Petersen)
Astri Aasen Lappekone Marie Finskog (Govva: Jette Petersen)

Marie Finskog, 67 jaepien båeries, reakadamme 1851 Rørosesne. Almetjeryöknemen mietie jaepeste 1910 dïhte don jaepien gaertienisnie Monset gaard Orkdalesne årroeji, geellebinie ektine man nomme Halvor, mij lij ånnetji nuerebe. Dïhte bïjre jarkan mïnnedi jïh gïetevætnoeh doeki, jïh sitaate: lea mïnnedamme dovne Nöörjesne jïh Sveerjesne jïh hååleme «saemiej dïedtelgamme sijjien bïjre».

Thorkild Jonassen, 78 jaepien båeries, reakadamme 1939 Kråangkesne, lea guvviedamme ij goh unnebe goh göökte guvvine.

Daniel Mortensen, 56 jaepien båeries, reakadamme Skalstu-vaeresne Verdalesne. Almetjeryöknemen mietie 1900 lij aarpije, gaertienisnie Svukuriset åarjel Tolgesne årroeji sov maanajgujmie ektine. Almetjeryöknemen 1910 mietie lij orresistie pruvreme, jïh daelie lea tjaalasovveme goh  gaerteneaajhtere (heajmeneburrie), båatsoeburrie, redaktööre saemien plaereste «Waren Sardne». Minngemes ryöknemisnie dellie uktsie altese maanijste lin tjaalasovveme goh bielie gåetiegunteste. Dïhte Rørosesne sealadi 1924.

Dan lij akte vihkeles råålla dennie saemiepolitihkeles barkosne, man bïjre jïjnje lea tjaalasovveme, jïh mij akte jeatjah histovrije.

Lissine Hans Fjellstedt sveerjen bieleste, noere baernie Anders Fjelner, Johan Roska Unjargeste (Nesseby) jïh Klemet Somby Karasjohkeste leah guvviedamme.

Lohkh vielie gærjesne Samenes første landsmøte maam Peder Borgen lea tjaaleme (Tapir 1997).

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!