Rååresjimmielatjkoe

Goh aalkoealmetjh saemiej lea reakta rååresjamme sjïdtedh aamhtesinie mah maehtieh ryöktesth ulmiem åadtjodh dejtie. Aajkoe rååresjimmielatjkojne lea sïemesvoetem åadtjodh staateles åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem gosse vuarjesje laakh jallh råajvarimmieh sjïehtesjidh mah maehtieh saemien ïedtjh tsevtsedh. Saemiedigkie aaj nuepiem åtna jïjtse aamhtesh bæjjese vaeltedh.

Ođas | Almmuhuvvon , ođasmahtton

Suehpeden 11. b. 2005 don aejkien staateraerie mij dïedtem utni saemien aamhtesi åvteste Erna Solberg jïh don aejkien saemiedigkiepresidente Sven-Roald Nystø latjkoem rååresjimmievuekiej bïjre vuelietjeelin staateles åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem. Saemiedigkie latjkoem jååhkesji ruffien 1.b. 2005 jïh vihtiestamme sjïdti gånkan resolusjovnesne snjaltjen 1.b. 2006.

Rååresjimmielatjkoe ij Saemiedægkan nyöjhkemereaktam vedtieh dejnie aamhtesinie mah saemien ïedtjh tsevtsieh. Staateles åejvieladtjh jïh Stoerredigkie annje doh byjjes sjæjsjalimmieh vaeltieh.

Men mubpene bielesne öörnege Saemiedægkan tsevtsemefaamoem jïh nuepiem vadta govlelgidh, naakede mij aaj lea aajkoe latjkojne. Dejnie aamhtesinie gusnie ovgeahpa Saemiedigkien jïh staateles åejvieladtji gaskem, daate våajnoes sjædta gosse reerenasse jïh stoerredigkie aamhtesidie gïetedieh.  

1. Aajkoe

Aajkoe prosedyrigujmie lea:

● Viehkiehtidh aktine praktihkeles tjïrrehtimmine staaten almetjerïekteles åeliedimmeste aalkoealmetjigujmie rååresjidhk. 

● Pryövedh sïemesvoetem åadtjodh staateles åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem gosse vuarjesjeminie laakh jallh råajvarimmieh sjïehtesjidh mah maehtieh saemien ïedtjh ryöktesth tsevtsedh.

● Evtiedæmman sjïehteladtedh aktede guejmievoeteperspektijveste staateles åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem mah saemien kultuvrem jïh siebriedahkem nænnoestehtieh.

● ektie goerkesem evtiedidh guktie tsiehkie lea jïh evtiedimmiedaerpiesvoeten bïjre saemien siebriedahkine.  

2. Barkoesuerkie

Rååresjimmieprosedyrh leah faamosne reerenassese, departemeentide, direktoraatide jïh jeatjah nueliegællan gïehtelimmide.

● Rååresjimmieprosedyrh leah faamosne aamhtesinie mah maehtieh saemien ïedtjh ryöktesth tsevtsedh. Dïhte sïejhme barkoesuerkie rååresjimmide maahta hov gaajhkesåarhts aamhtesi bïjre årrodh, goh laakh, mieriedimmieh, aktegsnænnoestimmieh, njoelkedassh, råajvarimmieh jïh sjæjsjalimmieh (v.g. stoerredigkiebïevnesinie).

● Rååresjimmiedïedte maahta gaajhkesåarhts ideelle jïh materijelle saemien kultuvrehammoej bïjre årrodh. Sjyöhtehke aamhtesesuerkieh maehtieh v.g. årrodh musihke, teatere, lidteratuvre, tjeahpoe, meedija, gïele, religijovne, kultuvreaerpie, immaterijelle reaktah jïh aerpievuekien daajroe, sijjienommh, healsoe- jïh sosijaale, maanagïerth, ööhpehtimmie, dotkeme, eeke- jïh åtnoereaktah, arealedarjomh- jïh arealenuhtjemeaamhtesh, jielemeevtiedimmie, båatsoe, gööleme, laanteburrie, mineraalebarkoe, bïegkefaamoe, tjaetsiefaamoe, monnehke evtiedimmie, kultuvremojhtesevaarjelimmie, bio-gellievoete jïh eatnemevaarjelimmie.  

● Aamhtesinie mah leah ektiedamme dan materijelle kultuvrevåaroemasse, goh arealenuhtjemh, arealedarjomh jïh laantereaktah dellie dïhte geografeles barkoedajve rååresjimmide (aerpievuekien saemien dajvh) Finnmaarhke, Romse, Nordlaante jïh Noerhte-Trööndelagen fylhke, jïh tjïelth Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Saalbuge, Meldal, Rennebu, Oppdal, Gaske Gauldal, Tydal, Holtålen jïh Rørosen tjïelte Åarjel-Trööndelagen fylhkesne, Engerdal jïh Rendalen, Os, Tolga, Tynset jïh Folldalen tjïelth Hedmaarhken fylhkesne, jïh Surnadal jïh Rindalen tjïelth Møre jïh Romsdalesne.

● Aamhtesh sïejhme karakteereste, mejtie aervede sijhtieh abpe siebriedahkem tsevtsedh eah sïjhth rååresjimmiedïedten nualan båetedh.

3. Bïevnesh

● Staateles åejvieladtjh edtjieh ellies bïevnesh vedtedh sjyöhtehke aamhtesi bïjre mah maehtieh saemide ryöktesth tsevtsedh, jïh sjyöhtehke tsiehkiej bïjre gaajhkine daltesinie aamhtesegïetedimmesne.

4. Byögkelesvoete

● Edtja maehtedh bïevnesh, mejtie staateles åejvieladtjh jïh Saemiedigkie rååresjimmesne lotnedieh, byögkelesvoeten ålkolen hööltedh dastegh reaktavåarome dïsse gååvnese. Edtja vieliebyögkelesvoetem tjïrrehtidh. Guejmiej minngemosth vuajnoeh fïereguhtene aamhtesisnie edtjieh byögkeles årrodh.

5. Staeries tjåanghkoeh

● Edtja staeries bieliejaepien politihkeles tjåanghkoeh hööltedh staateraerien saemien aamhtesi åvteste jïh Saemiedigkiepresidenten gaskem. Faagestaateraerieh leah meatan daejnie tjåanghkojne daerpiesvoeten mietie. Dejnie staeries bieliejaepien politihkeles tjåanghkojne edtja bæjjese vaeltedh tsiehkiem jïh evtiedimmiedaerpiesvoetide saemien siebriedahkide, aamhtesh vihkeles prinsihpeles karakteereste jïh prosessh mah juhtieminie.

● Edtja staeries bieliejaepien tjåanghkoeh hööltedh  Saemiedigkien jïh gaskedepartementaale iktedimmiemoenehtsen saemien aamhtesi åvteste gaskem. Tjåanghkojne edtja gaskem jeatjah sjyöhtehke saemiepolitihkeles aamhtesi bïjre reektestidh dej båetiji aski.

6. Sïejhme nænnoestimmieh rååresjimmieprosedyri bïjre

● Rååresjimmieh Saemiedigkine edtjieh eerlege jïh rïektes årrodh jïh ulmie edtja årrodh sïemesvoetem jaksedh raeriestamme råajvarimmiej bïjre.

●Staateles åejvieladtjh edtjieh dan varke gåarede Saemiedægkan bievnedh aalkoen bïjre sjyöhtehke aamhtesijstie mah maehtieh saemide ryöktesth tsevtsedh, jïh mej saemien ïedtji jïh tsiehkiej bïjre mah maehtieh bieline sjïdtedh aamhtesistie.

● Mænngan Saemiedigkie bïevnesh sjyöhtehke aamhtesi bïjre åådtjeme, Saemiedigkie edtja bååstede bievnedh dan varke gåarede jis vaajteles jienebh rååresjimmieh tjïrrehtidh.

● Saemiedigkie edtja aaj maehtedh aamhtesh bæjjese vaeltedh gusnie Saemiedigkie sæjhta rååresjimmieh tjïrrehtidh.

● Dastegh staateles åejvieladtjh jïh Saemiedigkie seamadieh jienebh rååresjimmieh akten vihties aamhtesen bïjre hööltedh, edtjieh ektesne pryövedh sïemes sjïdtedh guktie edtjieh rååresjimmide tjïrrehtidh, daan nuelesne tïjje jïh sijjie rååresjimmide (v. tjåanghkoeh, videokonferansh, gaskese tellefovnesne, tjaaleldh materijaalem juekedh), tïjjemierieh vaestiedasside, dagke daerpies rååresjimmiejgujmie politihkeles daltesisnie, jïh politihkeles gïetedimmiehammoe. Edtja astoem vedtedh tjïelke rååresjimmieh tjïrrehtidh jïh politihkeles raeriestimmieh gïetedidh. Dastegh Saemiedigkien stoerretjåanghkoe edtja dam sjyöhtehke aamhtesem gïetedidh tjuara dam dan varke darjodh goh gåarede.  

● Desnie gusnie aamhtesh dam krievieh edtja sjïehteladtedh jienebh rååresjimmietjåanghkoeh hööltedh jïh ij aamhtesidie galhkedh dan guhkiem Saemiedigkie jïh staate aerviedieh dah maehtieh sïemes sjïdtedh.

● Aamhtesinie mah reerenasseste gïetesuvvieh edtjieh tjïelkelaakan vuesiehtidh mej tsiehkiej bïjre dah leah sïemes sjïdteme Saemiedigkine gosse aamhtesidie buektieh dejtie departemeentide mah aamhtesem gïetedieh. Proposisjovnine jïh bïevnesisnie mah bæjjese vaaltasuvvieh Stoerredægkan, jïh gusnie reerenassen akte jeatjah vuajnoe goh Saemiedigkie, Saemiedigkien vuarjasjimmieh jïh vuajnoeh edtjieh tjåadtjodh.

7. Protokolle

● Edtja protokollem tjaeledh gaajhkijste rååresjimmietjåanghkojste staateles åejvieladtji jïh Saemiedigkien gaskem. Protokollesne edtja aktem åenehks reektestimmiem vedtedh man bïjre aamhtese lea, guejmiej vuarjasjimmieh jïh vuajnoeh, jïh konklusjovne aamhtesisnie.

8. Daerpies salkehtimmiejgujmie / daajroevåaroeminie

Tjïelte- jïh regijonaaledepartemeente jïh Saemiedigkie ektesne aktem faageles analyjsedåehkiem nammoehtieh mij gaskem jeatjah saemien statistihken gaavhtan, aktem reektehtsem buakta tsiehkien jïh evtiedimmievæhtaj bïjre saemien siebriedahkine fïerhten jaepien. Reektehtse våaroemasse bïejesåvva rååresjimmide vihties aamhtesinie jïh rååresjimmide evtiedimmiedaerpiesvoeti bïjre saemien siebriedahkide aktene dejstie bieliejaepien tjåanghkojne staateraerien saemien aamhtesi åvteste, jïh Saemiedigkiepresidenten gaskem.

● Gosse staateles åejvieladtjh jallh Saemiedigkie vienhtieh daerpies salkehtimmiejgujmie juktie rïektesvoetevåaromem jallh byjjes våaromem nænnoestehtedh vuarjasjimmide jïh sjæjsjalimmide, edtjieh dam bïeljelidh dan varke gåarede jïh guejmieh edtjieh gyhtjelassh mandaaten bïjre eventuelle salkehtimmide rååresjimmieprosessen sïjse buektedh. Staate jïh Saemiedigkie edtjieh pryövedh sïemes sjïdtedh dovne mandaaten jïh gïen bïjre mij edtja salkehtimmiebarkoem darjodh. Staate jïh Saemiedigkie dïedtem utnieh daerpies bïevnesh jïh materijaalem vedtedh mah leah daerpies salkehtimmiebarkose.  

9. Rååresjimmieh jeatjah saemien ïedtjeladtjigujmie mej bïjre lea

● Aamhtesinie gusnie staate soejkesje saemien voenges siebriedahkigujmie jïh/jallh sjïere saemien ïedtjigujmie rååresjidh mah maehtieh ryöktesth tsevtseme sjïdtedh laakijste jallh råajvarimmijste, staate edtja dan varke gåarede bïevnesh mej iedtielahtji /årganisasjovni bïjre staate veanhta aamhtese lea, jïh iktedimmiem rååresjimmieprosessijste Saemiedigkine digkiedidh.

Goh akte bielie latjkoste akte rååresjimmietjåanghkoe hööltesåvva fïerhten bieliejaepien staateraerien man dïedte saemien aamhtesi åvteste jïh saemiedigkiepresidenten gaskem.

Sïejhmemes tjåanghkoeh hööltesuvvieh ruffien jïh goeven gusnie saemiedigkiepresidente lea gåassoehtæjja tjåanghkose ruffien, jïh staateraerie tjåanghkose goeven. Tjåanghkosne aaj gyhtjelassh vihkeles jïh prinsihpeles karakteereste bæjjese vaaltasuvvieh, jïh prosessh mah juhtieminie. Tjïelke aamhtesh maehtieh aaj bæjjese vaaltasovvedh. Byögkeles ræhpas protokolle tjaalasåvva tjåanghkojste.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!